Christian Ingemann fra Solobeta har interviewet den ene af bogen Dataetik – Den Nye Konkurrencefordel‘s forfattere Gry Hasselbalch. Bogen udkom i oktober og Gry har skrevet bogen sammen med Pernille Tranberg.
Læs hele artiklen på Socialsquare
Hvorfor skal data-etik være top-of-mind for digitalt lederskab?
“Det er meget enkelt. Verden består af data. Data er lige så mangfoldigt og komplekst, som verden er det. Det består af mennesker, virksomheder, institutioner, kulturer, miljøer, som alle kræver en plads. En virksomhed, som bare ser data som en del af en forretningsprocess, f.eks. som en valuta, kunden betaler med, har slet ikke forstået, hvad data betyder i den digital data tidsalder, at data også faciliterer relationer og tillid. Lige nu er der en data asymmetri, hvor store virksomheder og stater sidder på store mængder data om individer, mens individets egen kontrol over og indsigt i denne data er blevet mere og mere indskrænket.
De sidste par års datalækager, hacks, overvågningsskandaler, og især helt almindelige menneskers oplevelse af at have mistet kontrollen over deres data, har sat en bevægelse i gang. De mest visionære virksomheder har været hurtige til at reagere med at skabe sig et brand omkring at beskytte deres kunders data, give dem kontrol over deres data og tage afstand fra virksomheder, som ikke formår at gøre dette. De er også de kløgtigste fra et “due dilligence” perspektiv, for i Europa er vi nemlig i gang med at implementere en ny databeskyttelseslovgivning, der fremmer udviklingen af en privacy by design infrastruktur og med bøder på op til 4% af ens årlige omsætning for brud på lovgivningen.
Man skal blot åbne øjnene for at se et paradigmeskifte i den måde vi opfatter data i dag som mere end blot en brik i forretningen, men som en risiko, der skal håndteres og en mulighed for at skabe positive relationer med sine kunder.”
Hvad kendetegner det mindset, der driver udviklingen af data-etik hos de mest visionære virksomheder på området?
“De mest visionære virksomheder i dag er dem, som forstår kompleksiteten i data og de etiske udfordringer, der ligger i at bygge virksomhedsprocesser på data. De tænker langsigtet – er denne datapraksis bæredygtig? Hvilke konsekvenser kan den have for mine kunders tillid til min virksomhed? Hvilke etiske konsekvenser kan jeg som virksomhed komme til at stå til ansvar for, og kan virksomheden bære det ansvar i al offentlighed?
De ser også personlig datakontrol som en konkurrencefordel og som en måde at skille sig ud på, fordi det er en tilgang, som ikke kun lovgivningen, men også kunderne er begyndt at efterspørge. De mest visionære virksomheder på området er godt klar over, at vi står midt i en social bevægelse, et kulturelt skifte og en teknologisk og lovgivningsmæssig udvikling, der i stigende grad sætter mennesket i centrum”.
Kan du pege på en virksomhed eller case, der er interessant at følge?
“Lige pt. er vi i en eksperimentel fase, hvor ikke én virksomhed har fundet den optimale løsning. I vores bog beskriver vi en tendens, hvor virksomheder er begyndt at handle etisk omkring data. Det gør de på forskellige måder. F.eks. ved at give deres kunder større indsigt i og kontrol over dataprocesser, ved at udvikle privacy by design løsninger, ved at arbejde med etik på et organisatorisk plan osv. De mest bemærkelsesværdige virksomheder er dem, som bruger dataetik som et udgangspunkt for alle deres processer – også de kreative. For det har tit vist sig at kunne betale sig i den anden ende.
Lige nu bliver en række internetforbundne stykker legetøj hevet ned fra hylderne i legetøjsbutikkerne i forskellige lande i Europa, fordi man f.eks. har fundet ud af, at deres mikrofoner kan hackes. En af de tyske virksomheder, vi talte med i vores bog, som laver internetforbundne dukker, valgte slet ikke at sætte mikrofon i deres produkt, fordi de, som de sagde, tænkte på den privacy bevidste kunde, imens de designede dukkerne. Det tror jeg de er ret glade for i dag.
Det vil sige, de gjorde faktisk ikke noget særligt bemærkelsesværdigt ud over at tænke på deres kunders behov og bekymringer i en internetforbundet hverdag. At være dataetisk bevidst er en tendens, der tager fat blandt virksomheder over hele verden, men særligt i Europa, hvor der er et kulturelt værdigrundlag (og en databeskyttelseslovgivning), der støtter op om udviklingen. I Danmark f.eks. kunne man holde øje med en virksomhed som Privacore som arbejder meget direkte med privacy by design løsninger, dvs. tjenester, der tager udgangspunkt i en etisk tilgang til data, hvor individet har kontrol”
