Google er ved at indtage den danske folkeskole med Chromebooks og softwarepakken Google Suit for Education. Datamonopolet sidder på omkring halvdelen af landets folkeskoler og hele kommuner som Århus har givet alle børnene en Chromebook. Det sker på trods af dårlige erfaringer fra USA og advarsler fra både det danske og norske datatilsyn om, at Google ikke lever op til europæisk lovgivning. Microsoft sidder på næsten den anden halvdel af markedet, og kun ganske få danske skoler – modsat flere i andre europæiske lande – forsøger sig med open source løsningerne, så børne ikke bliver en integreret del af overvågnings-industrien.
Det er så nemt, for vi kender dem jo alle sammen. Googles lettilgængelige og stabile services. Så hvorfor ikke skifte til Google, når både lærere og elever kender det så godt, og når Google samtidig også er billigere end de andre – op til fem gange billigere end Microsoft, ifølge svenske Linkøbing Kommune? En ting er at Google er nemt at bruge, men en forklaring på, at det også er billigere, kunne sagtens være Googles forretningsmodel, som de kalder ‘gratis’. Det betyder kort sagt, at når du ikke betaler med penge – eller meget på penge – for en tjeneste, så betaler du med noget andet, sandsynligvis dine data. Sådan er det med de fleste af Googles tjenester. Men med Google Suit for Education, der indeholder tjenester som Docs, Slides, Sheets, Drev, Gmail, Meet, Chat og Kalender, fik skoleservicen det danske datatilsyns blåstempel i 2017. Google giver nemlig skoler og forældre et løfte – og bemærk venligst ordlyden:
“Ligesom alle andre G Suite for Education-tjenester, er der ingen annoncer i Classroom. Indholdet eller dataene bruges aldrig til annonceringsformål,” lyder det fra Google.
Men hvad med alle de andre måder, børns data kan bruges på? Profilering, forudsigelser og træning af kunstigt intelligente algoritmer for eksempel. Men at love, at data ikke bruges til reklamer er åbenbart nok for de kommuner, der har valgt datagiganten.
Der er andre fælder ved bruge af Google i undervisningen. Tjenester som Youtube, Maps, Chrome og Search er nemlig ikke en del af kerneydelsen – de er sekundære tjenester – og er ikke blevet godkendt af Datatilsynet. De indsamler altså data om børnene og bruger dem til profilering. Derfor må eleverne ikke bruger deres Unilogin til andre end de primære tjenester i Google Education pakken. Svært at praktisere.
Dårlige erfaringer fra USA
Google og Microsoft og til dels Apple kæmper om skole-markedet i DK. På blot fem år mellem 2012 og 2017 havde Google udmanøvreret både Microsoft og Apple i USA, ifølge the New York Times. Ideen for alle er selvfølgelig at skabe voksne kunder, og det viser sig da også ifølge samme artikel, at de amerikanske skoler hjælper afgangselever med konvertere deres skole-konti til personlige Google konti.
Staten New Mexico har sagsøgt Google, fordi den mener, at datavirksomheden tracker de studerende, fx deres lokationsdata, og deres familier via Google Suit For Education, skriver Wall Street Journal.
Advarselslamper tændt
Bådet det danske og norske datatilsyn har for nyligt tændt de røde advarselslamper overfor Google i folkeskolen. I slutningen af 2020 kom det danske Datatilsyn med en anklage mod næsten 50 kommuner for ikke at konfigurere deres Google for Education på en tilstrækkelig databeskyttende måde. Datatilsynets Allan Frank sagde til Politiken Skoleliv, at Google gør det uhensigtsmæssigt svært for kommunerne.
Det var det samme budskab fra det norske datatilsyn i december 2020 hvor tre norske kommuner blev anklaget for at overtræde lovgivningen i deres brug af Google i folkeskolen. Direktør Bjørn Erik Thon sagde ifølge pressemedelelsen:
“De som tar i bruk Google eller andre tjenester må vite hva dette innebærer for elevenes personvern. De må ha oversikt over hvilke data som samles inn, og hva de brukes til. Først da har du full oversikt over hva som står på spill for elevene. Det har kommunen ikke gjort i dette tilfellet.“
Og derefter erkendte det norske datatilsyn at det var så godt som umuligt at finde ud af, hvad Google gør med data.
“Det er vanskelig å få full oversikt over alle elementene som avtalen med Google omfatter. De henviser til andre nettsider innad i avtalen, som igjen henviser videre til andre nettsider. Google er også i ferd med å endre navn på tjenesten til Workspace. Per i dag er det derfor enda vanskeligere å få oversikt, ettersom «G Suite» og «Workspace» brukes om hverandre på de forskjellige nettsidene,” skriver tilsynet i en vejledning, der så lister 13 forskellige links til Google databehandling. Det norske datatilsyn kritiserer desuden, at Googles browser Chrome heller ikke er omfattet af kerneydelsen i Google Suit for Education, og dermed tracker børnene når de bruger Chrome, som er den browser alle Google-skolerne selvfølgelig bruger (lige som over 90% af alle andre europæere).
Der ér alternativer
Undervisningsministeriet og KL kunne vælge gå sammen og hjælpe skolerne med at finde en hel tredje mulighed for, at børn i den danske folkeskole kan bruge IT uden at blive tvunget ind i overvågnings-industrien. Det har man gjort i den spanske kommune Valencia og i Barcelona , hvor der er et pilotprojekt i gang med tjenester som Nextcloud (cloud tjeneste), Big Blue Button (videotjeneste), Moodle (læring software) og Jitsi (videokonferencer).
I den franske kommune Fontaine har man også kigget efter etisk ansvarlige alternativer. Ifølge den it-ansvarlige i Fontaine, Nicolas Vivant, er der indkøbt 200 computere (billigere end Chromebooks) til skoler i Fontaine, som er baseret på open source operativsystemet Linux. Al software er nemt og lækkert at bruge, siger han. Hør ham forklare, hvordan han fik det gennemført i denne video-podcast fra Small Technology Foundation 14.1.2021. Selvsamme podcast fortæller også om Pine64-computeren, der er super billig og kan bruges som alternativ til big techs, og konkluderer, at det store problem med open source og privacy fokuserede tjenester er, at de ikke er kommercielle og ikke har ressourcerne til at lobbye og markedsføre sig selv så massivt som er tilfældet for Google og Microsoft.
