Analyse. En af verdens største datavirksomheder, Google, er i gang med at positionere sig for at lave løsninger til staters vitale infrastruktur – herunder København. Google siger, at virksomheden ønsker at bidrage til at løse væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Et digitaliseret demokratisk velfærdssamfund som det danske skal være vågen ved havelågen, før vi lukker tech-giganterne ind i det område, som normalt bliver og skal styres af instanser under tæt demokratisk kontrol.
Københavns Kommune har indledt et samarbejde med Google om at måle luftforureningen helt ned til 14 meter i København. Ved at montere sensorer på en Googles Street View-bil kan der indsamles data om luftforureningen som både i tidspunkt og omfang kan tjene til at målrette indsatsområder og måske på sigt hjælpe borgeren med at tage den mindst luftforurenede rute på cyklen eller til løbeturen. Det er et eksempel på progressiv god brug af data og teknologi, så vi kan få indrettet vores trafik og infrastruktur, identificeret og afhjulpet ‘de sorte punkter’ – alt sammen til gavn for den fælles sundhed.
Problemet er valget af samarbejdspartner.
Google og moderselskabet Alphabet, er en tech-virksomhed, som på kort tid er vokset fra ingenting til en af verdens største virksomheder. Det som tog danske Danfoss, Novo, Lego, Mærsk eller de udenlandske General Electric, IKEA, IBM, ja selv Microsoft flere årtier, klarede Google på et. En tech-virksomhed, hvis forretningsmodel er og alle dage har været at indsamle og bruge data til at tjene penge og helst data om personer. Deres produkter er primært services baseret på data, deres selskabsskat er forsvindende lille, og i betragtning af deres størrelse er der relativt få medarbejdere ansat, hvorfor der genereres ingen eller kun en mindre indkomstskattebetaling til de enkelte lande, hvor Google har aktiviteter.
Gratis er et salgstrick
Der er ingen ‘free lunch’. Som Cambridge Analytica sagen viste os, er Facebooks gratis-tjenester ikke gratis – du betaler med dine data, som kan blive brugt til alt muligt – herunder til at manipulere med demokratiske afstemninger. Google er ligesom Facebook en amerikansk børsnoteret virksomhed, som skal tjene penge til sine aktionærer. Derfor kan Google også se en forretningsmodel i at samarbejde med Københavns Kommune om at kortlægge luftforureningen i København, og enhver tro om andet er naivt. Det kan godt være, at deres mission om samfundsansvar (Google har faktisk sådan en) går hånd i hånd med forretningsmodellen, men den står aldrig alene.
Google Maps var fx gratis i begyndelsen, og da mange virksomheds-websites havde fået det godt integreret på deres hjemmesider, kostede det pludselig mange penge at bruge Google Maps. ‘First fix is free.’
Google søgemaskine var også gratis de første mange år, og da den havde erobret en stor del af markedet kapitaliserede de på søgemaskinen ved at tracke og profilere brugerne og sælge adgang til dem. Ifølge Statcounter data sidder Google i dag på 92,3% af det globale marked for søgninger på internettet; den nærmeste konkurrent, Yahoo! har 2,51%.
Vi betaler for de gratis ydelser med vores personlige data. Data er det nye guld, olie eller diamanter. Google har uanede mængder af data og er kun sulten på mere.
Det skurrer derfor skingert i ørene, når Googles danske direktør, Malou Aamund, bliver ved at bedyre på Dr2 Dagen (28.9.2018), at Google indleder samarbejdet med Københavns Kommune udelukkende for at løfte deres del af samfundsansvaret og tjene det velgørende formål. Samtidig skøjter hun henover kritiske spørgsmål om, hvordan Google kan kapitalisere på det – fx ved at integrere forureningsdata i Maps.
For selvfølgelig er der en forretningsmodel på et tidspunkt – og det er ok! Det er ok, fordi selvfølgelig skal private virksomheder tjene penge. Novo Nordisk udvikler heller ikke diabetes medicin for ren velgørenhed. Men Novo Nordisk er gennemsigtig med deres forretningsmodel, så når de indleder samarbejder med universiteter og hospitaler, så ved vi som regel, hvor og hvordan de kommer til at kapitalisere på arbejdet. Vi har tillid til det, for Novo er gennemsigtig og oplyser om deres samarbejder.
Google er en lukket sort boks, og når Google ikke er ærlig og gennemsigtig omkring samarbejdet med Københavns Kommune, skal alle alarmer gå af.
Blåstempling af Københavns Kommune
Ved samarbejdet blåstempler Københavns Kommune Googles forretningsmodel. Hvilke initiativer til at kontrollere og validere data er der i aftalen med Google? Herunder kontrollere, hvilke data det er, Google rent faktisk indsamler? Google er jo kendt for ikke at lade en mulighed for at indsamle for meget data gå næsen forbi. I Tyskland kom Google til ‘ved en fejl’ at opsnappe wifi-spots, da deres Street View-biler kørte rundt.
Senest har Google brillieret ved at undlade at fortælle om, at data om 500.000 brugere (der tælles stadig) med profil på Google+ var blevet eksponeret for eksterne app-udviklere; en fejl, som de opdagede i marts 2018, men som de valgte at lade være at fortælle om, før tvunget til det via Wall Street Journals afsløringer i begyndelsen af oktober.
Som begrundelse for at lade være med at oplyse om datalækket, viser dokumenter, at man ikke ønskede at Google skulle dele spotlight med Facebook, som netop i marts/april 2018 var under den kraftigste storm nogensinde på grund af Cambridge Analytica-sagen. Det fremgår direkte af interne memos, refereret af Wall Street Journal at Google ikke ville risikere, at Sundar Pichai, CEO for Alphabet/Google skulle afgive forklaring foran kongressen, ligesom Mark Zuckerberg. Hvilke andre alvorlige ting vælgerGoogle at skjule?
Det er denne manglende gennemsigtighed og respekt for brugerne, som klæber sig til den samarbejdspartner, som Københavns Kommune har valgt.
Det er en virksomhed, som har fået bøder for overtrædelse af persondataregler både i EU og US/FTC og har fået den største EU-bøde for misbrug af dominerende stilling. I betragtning af, hvor kritisk bl.a. Københavns Kommune er ved valg eller fravalg af andre samarbejdspartnere, også allerede inden de pågældende virksomheder er dømt for overtrædelse af grundlæggende værdier og regler, kan det undre, at man indleder samarbejde med netop Google.
Borgeren bindes til leverandøren
På Nørrebrogade 34 i København findes et digitalt læringshus, hvor kommunalt ansatte medarbejdere hjælper borgerne med at opbygge basale digitale kompetencer. En værdifuld offentlig ydelse, som ifølge Weekendavisen finansieres af Google. Sker kompetenceopbygningen uafhængigt af Google? Lærer borgerne om grundlæggende digitalt selvforsvar, herunder brug af andre søgemaskiner end Googles, brug af ad-blocker, hvordan man stopper sporing, VPN mv.? Eller sikrer samarbejdet at vi bindes til Google som mange danske website har været bundet af Google Analytics? Kan man omvendt forsvare at lade være at tage imod et generøst tilbud om ‘gratis’?
Google har tilbudt at drive hele wifi-infrastrukturen i Greater Copenhagen Smart City. Kan man forsvare at lade et globalt datamonopol drive et af de mest vitale infrastrukturer i vores samfund?
I Phonix kører Google Waymo-biler rundt i samarbede med bystyret.
I Canada har bystyret i Toronto sagt ja til, at Google kan bygge en hel bydel som ‘smart’ city. Til mange borgeres fortrydelse blandt andet på grund af den manglende kontrol og indsigt, og en central rådgiver har forladt projektet på grund af privacy-bekymringer. London har sagt nej til samme tilbud fra Google, om end Google er samarbejdspartner på måling af luftforurening i London.
Skal vi ikke selv styre vores veje?
Vi skal passe på med at invitere store globale tech-virksomheder ind som partner i udvikling af vores vitale velfærdsinfrastruktur. Google er som Facebook, Amazon, Alibaba sorte bokse, hvor vores grundlæggende demokratiske spilleregler om kontrol med og indsigt i offentlige beslutninger og processer, ikke gælder. Borgerne har ingen indsigt i, hvad der foregår, og virksomhederne er ikke underlagt demokratisk kontrol.
Vi må ikke se bort fra de langsigtede konsekvenser af at lade globale private virksomheder få adgang til at bestemme, hvem der skal køre på vores digitale veje, hvilke veje skal koste penge, hvilke veje, der skal lukkes ned eller rennoveres. Uanset om det er en amerikansk eller kinesisk tech-gigant.
Derudover skal vi vare os med at tro på tech virksomhederns gyldne løfter om smarte byer, der gør så meget godt for os, skriver smart city expert fra Sidneys University, Jathan Sadowski.
“Fremtidens tilbud om smarte byer kan ende mere tragisk en visionært. Vi får ikke en smart by, der håndterer sociale problemer, men en by, der fastholder status quo – hvis vi endda får det. Den smarte by Songdo i Sydkorea og Masdar City i UAE burde være advarsel nok mod salgs-pitches og brudte løfter. Disse byer fejlede bl.a. på grund af dårlige budgettinger, manglende forståelse for de forskellige kulturer, kortsigtede gevinster og varm luft over substans uden at sikre medejerskab fra byplanlæggere og lokalsamfund.”
Malou Aamund holder i Dr2 Dagen behændigt fast i myten om, at når der ikke er tale om personfølsomme data men blot forureningsdata, så er der ingen problemer. Men Google kan bruge forureningsdata som en krumtap til at generere persondata. Historien viser, at selv såkaldte almindelige data som de lokationsdata, der opsamles via Google Maps eller via Android-telefonerne, kan give en tæt profil af den enkelte person. Kombineres data om luftforurening i Google Maps, kan borgeren finde den mindst luftforurenende rute hen til borgerens arbejde, massør, psykolog eller fagforening – og Google følger med.
Det meste af denne artikel blev først bragt i Altinget 22.10.2018
Opdatering 28.10.2018: Top privacy rådgiver forlader projektet
