Med en ny lov fra EU er det slut med ‘dark patterns,’ som danske medier benytter i stor stil som en aktiv del af det overvågende internet
I torsdag vedtog EU-parlamentet en ny lov, Digital Service Act, DSA, som skal regulere digitale tjenester. Danske medier har mest fokuseret på, at DSA giver publicistiske medier særstatus, så sociale medier ikke bare kan slette deres indhold, som de ofte gør med indhold, der flages ulovligt og usandt. Men der er flere interessante aspekter, som medierne for længst burde have udfoldet for deres brugere – og selv handlet på.
DSA giver europæiske brugere ret til at få samme oplevelse på en hjemmeside uanset om de siger ja eller nej til målrettet, personaliseret markedsføring. Den form for markedsføring betyder massiv dataindsamling, datadeling og profilering af alle, der ikke siger fra. Der er nye krav om transparens; hvem står bag og hvorfor får jeg denne annonce. Det bliver forbudt at bruge sensitive data, f.eks. politisk, religiøs og seksuel orientering i personaliseringen. Og endelig bliver ‘dark patterns’ forbudt.
Dark patterns er, når en hjemmeside via sit design lokker brugerne til at gå i en bestemt retning, købe eller sige ja til noget bestemt. Manipulation via design. Det kunne være, at man har gjort ja-knappen til tracking-cookies grøn og nej-knappen grå, eller at brugeren skal flere klik igennem for melde sig ud af overvågningen. Eksemplet er specifikt nævnt i DSA’en som et ‘dark pattern’, og derfor får mange danske medier travlt, for de er – som mange andre – storforbrugere af grønne ja-knapper. Et hurtigt opslag mandag viste, at det i hvert fald gælder pol.dk, b.dk, dr.dk, tv2.dk, information.dk, version2.dk, bt.dk, eb.dk, jp.dk, fyens.dk, Mediawatch.dk, journalisten.dk, markedsføring.dk og kristeligt-dagblad.dk. Yngre medier som Zetland, kiosk.social og kontrast.dk gør lidt det samme men er ikke så åbenlyst manipulerende.
Så inden DSA’en bliver endeligt vedtaget i Ministerrådet – måske inden sommerferien, hvis det står til det franske lederskab – så kan de danske medier lige så godt oppe sig og få gjort lovliggjort deres hjemmesider. For selv om ‘dark patterns’ mod forventning skulle ryge ud af loven, så er det uetisk at manipulere sine brugere via design.
Ingen demokratisering
Mange danske og europæiske medier er helt sikkert glade for, at et forslag om helt at forbyde målrettet markedsføring blev nedstemt. De er nemlig selv en aktiv del af den massive overvågning, der foregår. Demokratiforkæmpere, privatlivsfokuserede virksomheder og også flere politikere som Christel Schaldemose, der var chefforhandler på DSA’en, gik ellers ind for et forbud, således kun såkaldt kontekstuelle annoncer ville være lovlige. Her får du annoncerer for det, du søger efter, ikke fordi hjemmesiden kender dig så godt, at den kan forudse, hvad du er interesseret i.
Chefredaktøren for markedsføring.dk Andreas Marckmann Andreasen skriver på EU-Observer, at 81% af de europæiske mediers digitale indtægter kommer fra annoncer. Han ved dog ikke, hvor mange der kommer fra de personaliserede eller fra de kontekstuelle, men han mener, at et forbud vil gå ud over små- og mellemstore virksomheder. Også selv om det utvivlsomt er Google og Facebook, der inkasserer langt broderparten på målrettet annoncering.
Når hverken medierne eller EU bremser den urimelige brug af vores data, så det op til borgerne selv at sig nej. Det kan man gøre ved at installere ublockorigin.com i sin Chrome browser, hvis man insisterer på at bruge Googles. Det er den eneste store browser, der bruger tracking-cookies som standardindstilling. Alternativt kan bruge andre gode browsere såsom Firefox, Brave, Safari og Vivaldi, for de blokerer alle automatisk for tracking-cookies og dermed for den massive overvågning.