Offentligt tager Big Tech afstand fra fake news og betaler delvist for arbejdet med faktatjek. Men de tjener samtidig penge på annoncer på sites med fake news, viser artikler og rapporter.
Af Mie Oehlenschlager og Pernille Tranberg
Sociale medier er blevet kaldt ‘de nye gatekeepere’ for nyheder – men modsat publicistiske medier er der på sociale medier ikke en ansvarshavende redaktør, der sørger for at tjekke alt indhold og garanterer for sandhedsværdi eller legalitet, ligesom der ikke er krav om nedtagning af ulovligt indenfor en bestemt fastsat tidsgrænse. Derfor findes der mange fake news på Big Techs platforme.
Google står for 96 procent af danskernes søgninger via søgemaskiner, og virksomheden tjener penge på at få folk ind på deres søgemaskine, hvor de tre øverste forslag vil være betalte annoncer. Ifølge ProPublica generende Google i 2022 en rekordstor omsætning på 257 milliarder US dollars, hvor størstedelen af pengene kom fra aktører, der betaler for at placere annoncer på Googles egne produkter.
En ting er de lukrative annoncer på Googles søgemaskine. Noget andet er, når Big Tech placerer kunders annoncer på andre websites. I 2021 tjente Google ifølge ProPublica 31 milliarder US dollars på at placere kunders annoncer på mere end to millioner andre websteder rundt om i verden. De er alle en del af det, som virksomheden kalder ‘Google Display Network’ – som består af mere end to millioner websites, videoer og apps, hvor annoncer kan vises.
En rapport fra Center for Countering Digital Hate i november 2022 finder, at Google spiller en aktiv rolle i greenwashing sammen med olieselskaberne: “næsten halvdelen af de 23,7 millioner dollars, som olie- og gasselskaberne har brugt på Google-søgesannoncer i de sidste to år, har været rettet mod søgetermer om miljømæssig bæredygtighed (…) Google sælger søgetermer til den højestbydende, uanset konsekvenserne,” skriver Center for Countering Digital Hate. På baggrund af en række analyser konkluderer rapporten at “Google er ikke blot medskyldig i den seneste misinformations-kampagne fra fossilbrændsels-industrien, men (Google) profiterer også aktivt af dette bedrag“.
Annoncer på websites med fake news
Samtidig med at Google har været doneret 300 millioner dollars (annonceret i 2018), til at “bekæmpe misinformation, støtte faktatjek-tjenester og hjælpe journalistikken med at trives i den digitale tidsalder”, så leverer Googles kerneannoncevirksomhed kritiske indtægter, der sikrer, at offentliggørelsen af sites med usandheder og misinformation fortsat er rentable – også selv om de går imod techvirksomhedernes egne politikker. Det handler ifølge den amerikanske non-profit, Campaign for Accountability om, at Google også tjener penge på at finansiere websites, der deler misinformation. ProPublica har også dokumenteret, at udgivere af misinformation profiterer af Googles annoncesystemer, selvom de offentliggør falske påstande om fx. COVID-19, klimaændringer og andre emner i åbenlys strid med Googles politikker.
Lidt baggrund
Tilbage i 2016 efter det amerikanske præsidentvalg lovede Google at forhindre reklamer i at blive vist på websites, der promoverede falske nyheder. Men ifølge en rapport fra non-profit organisationen Campaign for Accountability fra 2017 forsatte Google med at placere annoncer på hyperpartiske og vildledende websites, hvilket resulterede i millioner af dollars i indtægter. I 2021 offentliggjorde Google en politik, der skulle forbyde “annoncer, som fremmer benægtelse af klimakrisen”. Google’s administrerende direktør, Sundar Pichai, erklærede, at “når folk kommer til Google Search med spørgsmål om klimaændringer, vil vi vise autoritative oplysninger fra kilder som FN” (egen oversættelse). Men en undersøgelse fra Countering Digital Hate fra december 2022 viser, at eksempelvis mediet The Daily Wire, som er grundlagt af den konservative Ben Shapiro (tidligere chefredaktør for mediet Breitbart), har betalt Google for at annoncere på søgesider, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om klimakrisen er reel. The Daily Wire købte i løbet af 2022 annoncer på Google-søgetermer som “climate change is a hoax” og “why is climate change fake”, hvilket betød, at når folk googlede disse sætninger, var historier fra Shapiros medie nogle af de første resultater, der blev vist.
På samme måde rapporterede ProPublica i juni 2022 at: “Teknologigiganten (Google) har længe pralet med, at den ikke accepterer annoncer for skydevåben, men en ProPublica-analyse viser, at Googles annoncesystemer viste mere end 100 millioner annoncer fra våbenproducenter”. Samme medie dokumenterer i efteråret 2022, at Google finansierer nogle af internettets mest produktive leverandører af falske nyheder i Europa, Latinamerika og Afrika.
Udadtil siger Google altså, at de arbejder for at bekæmpe misinformation i hele verden og samtidig placerer Googles gennem sin omfattende automatiserede digitale annoncevirksomhed reklameannoncer fra store brands på globale websteder, der spredte falske påstande om emner som vacciner, COVID-19, klimaændringer og valg. Analysenfra ProPublica viser, at Google placerede annoncer på 41% af cirka 800 aktive online-artikler, der af medlemmer af Poynter Institutes International Fact-Checking Network blev vurderet som værende falske påstande om COVID-19. Virksomheden har også vist annoncer på 20% af de artikler om klimaændringer, som Science Feedback, en IFCN-akkrediteret organisation til faktatjek, har vurderet som falske.
Udadtil siger Google altså, at de arbejder for at bekæmpe misinformation i hele verden og samtidig placerer Googles gennem sin omfattende automatiserede digitale annoncevirksomhed reklameannoncer fra store brands på globale websteder, der spredte falske påstande om emner som vacciner, COVID-19, klimaændringer og valg. Analysenfra ProPublica viser, at Google placerede annoncer på 41% af cirka 800 aktive online-artikler, der af medlemmer af Poynter Institutes International Fact-Checking Network blev vurderet som værende falske påstande om COVID-19. Virksomheden har også vist annoncer på 20% af de artikler om klimaændringer, som Science Feedback, en IFCN-akkrediteret organisation til faktatjek, har vurderet som falske.
I en artikel fra 2021 beskriver Technology Review’s techrapporter Karen Hao i artiklen “How Facebook and Google fund global misinformation,” at Google og Facebook betaler millioner af dollars til operatørerne af clickbait-sider med fake news og dermed finansierer “forringelsen af informationsøkosystemerne rundt om i verden”.
Google fortæller ifølge ProPublica, at de har fjernet et stort antal fake news artikler og at de har “udviklet omfattende foranstaltninger til at bekæmpe misinformation på vores platform, herunder politikker, der dækker valg, COVID-19 og klimaændringer, og vi arbejder på at håndhæve vores politikker på over 50 sprog (…) I 2021 fjernede vi annoncer fra mere end 1,7 milliarder udgiversider og 63.000 websteder på verdensplan. Vi ved, at vores arbejde ikke er færdigt, og vi vil fortsat investere i vores håndhævelsessystemer for bedre at kunne opdage upålidelige påstande og beskytte brugere over hele verden.”
Det Google ikke rigtigt redegør for er, hvilke websites eller udgivere, de har truffet foranstaltninger imod eller de lande og sprog, de opererer i og på. Det er stadig i en sort boks lukket for offentligheden.
I juni 2023 udgiver DataEthics.eu en journalistisk rapport “Big Techs Soft Power I Danmark”. Artiklen her handler ikke om Danmark, men det gør rapporten. Den støttes af Drejers Fond, Borgerretsfonden, Jyllands-Posten Fonden, Politikens Fond og forbundet Kultur og Information. Den tager et spadestik ned i, hvordan big tech støtter akademia, publicistiske medier og tænketanke. Det gælder både økonomisk og i forhold til at skabe narrativer, formulere politiker etc. Formålet er at ruste danske beslutningstagere til bedre at forstå, hvordan big tech arbejder.
