Skip links

“Det er svært at finde ekspertrådgivning fra akademiske institutioner, som ikke er finansieret af tech”

EU-tjenestemænd og politiske beslutningstagere bør proaktivt søge at få de mindre ressourcestærke aktørers stemmer frem: SMV’er, uafhængige akademikere, civilsamfundsgrupper og lokale grupper“.

Og: “der bør være ordentlige krav om gennemsigtighed i finansieringen, så tænketanke og andre organisationer afslører deres finansieringskilder” (begge er egne oversættelser).

Dette er blot to ud af 12 fremragende og meget vigtige forslag til, hvordan man kan begrænse Big Tech’s stadig stærkere magt i henhold til en ny rapport, der er offentliggjort af Coporate Europe Observatory og LobbyControl e.V.

Det er et absolut must at læse rapporten – (og ikke kun det fremragende resumé, men hele rapporten!)

For kapløbet om at regulere Big Tech finder sted lige nu. Men det samme gør Big Tech’s bestræbelser på at lobbye EU-institutionerne for at forme og tilpasse reguleringen til deres egne virksomheders – og ikke borgernes – bedste interesser. Og dette kapløb er uforholdsmæssigt.

Tech er den største lobbysektor i EU efter udgifter

Big Tech får uforholdsmæssig stor adgang til de politiske beslutningstagere, ligesom deres budskaber forstærkes af et bredt netværk af tænketanke og andre tredjeparter uden nogen form for gennemsigtighed. Forfatterne kalder situationen et dybt ubalanceret univers. Et univers, der består af mindst 612 virksomheder, grupper og erhvervssammenslutninger, som lobbyer for EU’s politikker for den digitale økonomi og tilsammen bruger over 97 mio. EUR på dette, hvilket gør tech til den største lobbysektor i EU målt på udgifter – foran både lægemidler, fossile brændstoffer, finanssektoren og kemikalier.

Model ovenfor: De største lobbyister, der bruger flest penge på lobbyvirksomhed: Platforme.

Og et univers, hvor Big Tech’s lobbyvirksomhed ofte er afhængig af deres finansiering af et bredt netværk af tredjeparter (herunder tænketanke, SMV- og startup-sammenslutninger og juridiske og økonomiske konsulentfirmaer) for at få sine budskaber igennem. Finansieringen og forbindelserne til disse parter bliver ofte ikke oplyst, hvilket slører potentielle interessekonflikter.

Det grønne medlem af Europa-Parlamentet, Alexandra Geese, der er skyggeordfører for Digital Services Act, opfordrer til “flere uafhængige eksperter i den akademiske verden”: Selv for lovgivere er det svært at finde ekspertrådgivning fra akademiske institutioner, som ikke er finansieret af teknologi. Dette er ikke i vores borgeres bedste interesse.”

Finansierer tænketanke såsom Cerre (Centre on Regulation in Europe), CDI (Center for Data Innovation) and EPC (European Policy Centre).

Der er generelt et meget presserende behov for, at tingene gøres på en grundlæggende anderledes måde.

Det helt grundlæggende? At al finansiering skal offentliggøres – også de “skjulte” steder som f.eks. politiske diskussioner og blandt tænketanke, akademiske kredse og ngo’er, der har forbindelser med Big Tech, her er et behov for: “at foretage en kritisk vurdering af, hvordan de (BigTech) fungerer som en del af virksomhedens/organisationens “bløde magt” og overveje at kappe disse forbindelser“.

Men der er meget mere – så læs rapporten.