Viden som begreb kan have mange tilgange. Det kan være tilegnet viden gennem læring og praksis. Viden kan skabes mellem mennesker. Viden kan skabes i systemer og organisationer. Viden kan skabes ud af data og information, der bliver forædlet og gjort brugbart for en virksomhed, en organisation, en studerende, en forsker og for borgerne. Viden kan påvirke og afgøre demokratiske valg, og derfor er det vigtigt at styrke demokratiske modstandskraft fremadrettet ved at vi som samfund har oplyste og dannede borgere, og derudover skal vi som samfund være opmærksomme på konsekvenserne af brugen af de digitale fodspor vi alle efterlader på de sociale mediers stier og veje.
Bibliotekarforbundets medlemmer arbejder som bibliotekarer, informationsspecialister og kulturformidlere rundt omkring i landets biblioteker, styrelser og i virksomheder. Konkret handler det om at bidrage til at være brobyggere mellem mennesker og viden. Hvad enten det er master dataspecialisten, der med systematik og struktur vedligeholder data i systemer, så de altid er opdateret og tilgængelige for videre forretningsprocesser. Bibliotekaren, der giver den studerende eller borgeren adgang til viden via formidling og informationssøgning, og i undervisningen af digital sikkerhed ude omkring på landets biblioteker. Arkivmanageren, der håndterer store mængder metadata og dermed gør viden kommerciel. Eller kvalitetskoordinatoren på Retsmedicinsk Institut, der sørger for at løfte og effektivisere processer, så viden flyder og lever op til internationale standarder.
Fordi bibliotekarens og informationsspecialistens arbejde ofte er kernen af mange processer, er det også vigtigt at forholde sig til, hvad det er man formidler, og hvordan man forvalter, den tillid, man er givet. For når BF’s medlemmer strukturerer, håndterer og systematiserer brugen af viden i samfundet og i virksomheder, er det jo ikke egne data, men netop andres data, vi forvalter.
Intellektuel frihed er et hovedansvar
Derfor er dataetik relevant for Bibliotekarforbundet, og derfor vil vi endnu mere aktivt tænke i og arbejde med, at dataetik er omdrejningspunktet for processer, rådgivning, vejledning og formidling i private virksomheder og offentlige institutioner. Og det er ikke nyt at tænke i dette som informationsspecialist og bibliotekar. I 2002 lavede den internationale biblioteksorganisation IFLA en deklaration, der proklamerer menneskers fundamentale ret til uden restriktioner at have adgang til og viderebringe information. Heri står blandt andet at »forpligtelsen til at støtte og fremme intellektuel frihed er et hovedansvar for biblioteks- og informations professionelle verden over, og at denne støtte skal komme til udtryk både i etiske retningslinier og demonstreres i praksis.«. Vigtigt at huske, når man i biblioteksverdenen taler om personalisering og indsamling af personlig information i udviklingen af bibliotekssystemer.
Nu varsler regeringen så et dataetisk råd, og hurra for det. Det er nemlig vigtigt, at vi som samfund forholder os aktivt til dataetiske perspektiver og dilemmaer, hvad enten det er i privat eller offentlig regi. Dataetik og retten til privatliv er nedskrevet i menneskerettighederne, og med den europæiske persondataforordning har vi for alvor fået øjnene op for brugen af vores data. Senest har internettets grundlægger, Tim Berners-Lee, lanceret en kampagne Contract for the web, der skal få borgere, myndigheder og virksomheder til at sikre, at internettet er et åbent gode og en basal rettighed for alle at tilgå.
Alt i alt er der en masse gode tanker, og vi er altså godt på vej på den dataetiske agenda. Siden tænkehandletanken Dataethics blev grundlagt i 2015, har jeg siddet i advisory boardet, fordi det giver viden om området, og for at jeg kan bidrage med BF’ernes vinkler på dataetik. Og derfor anbefaler jeg også at læse de principper og pejlemærker for dataetik, som DataEthics.eu har udarbejdet.
Tine Segel er formand for Bibliotekarforbundet, BF, og medlem af DataEthics.eu’s advisory board