Publiceret på Altinget.dk 26. oktober 2018
Dataetik er blevet til en kampplads for forskellige interesser. Private virksomheders og det offentliges. Lad os vælge en dataetik, der tager udgangspunkt i menneskets interesse.
Dataetik er moderne. Så ultramoderne, at analyseinstituttet Gartner fornyligt pegede på digital etik og privacy som en af 2019s vigtigste strategiske virksomhedstrends. Ikke kun virksomheder, men også regeringer verden over og offentlige institutioner har fået øje på dataetik og lancerer det ene etik initiativ efter det andet.
Man kan heller ikke komme uden om de etiske overvejelser. Dobbelttydige datateknologier, der sætter etikken på spidsen, er en del af hverdagen nu. Data om skolebørn indsamlet og analyseret for at understøtte deres trivsel kan også bruges til at kontrollere dem og deres familier. Software, der gennemanalyserer data på anklagede, kan hjælpe en dommer, men i sidste ende også afgøre hvem der går fri, og hvem der skal i fængsel. Sundhedsteknologier kan analysere vores sundhedsdata og hjælpe os til et sundere liv og samtidig beregne, hvornår vi skal dø.
Med alle de etiske dilemmaer den datateknologiske udvikling stiller os over for er det godt at se, at man både i det private og offentlige er begyndt at reflektere dataetisk. Det er vigtigt, at vi tager stilling til, hvilken rolle datateknologierne skal spille for os som mennesker og samfund. At vi finder en balance mellem at være med på den sidste nye digitaliseringstrend, mens vi holder fast i menneskelige grundværdier som privatliv og værdighed, samt ikke mindst demokratiske samfundsværdier om fordeling af viden og information.
Vi skal dog tænke over, hvordan vi bruger etikken. Alle har i øjeblikket en mening om etik og teknologi. Bare på kunstig intelligens området findes der således i dag 47 forskellige etiske principper. Det bliver dermed også sværere og sværere at gennemskue interesserne i alle de positive ord om etik. Men det er væsentligt, at vi gør det, og at vi er opmærksomme på, hvordan dataetik kan bruges på forskellige måder– til at fremme menneskets interesser, og til det modsatte.
Dataetik er vigtigt, men ikke for enhver pris.
Hvis dataetik, hvis interesser?
Her den anden dag annoncerede den kinesiske gigant inden for kunstig intelligens Baidu for eksempel, at de havde tilsluttet sig tech giganternes etik og kunstig intelligens initiativ Partnership on AI. Det initiativ er Facebook og Google også medlem af. Spørgsmålet er, hvilken dataetik, de kan blive enige om i den gruppe?
Når man tænker på al den data kunstigt intelligente teknologier har brug for, så kunne for eksempel retten til privatliv være et godt udgangspunkt. Eller måske så alligevel ikke. Som Baidus CEO Robin Lee sagde så sent som i marts 2018: “I think Chinese people are more open, or are not that sensitive about privacy. If they are able to exchange privacy for safety, convenience, or efficiency, in many cases they are willing to do that. Then we can make more use of that data”.
Og hvad med ytringsfriheden, som er en essentiel grundværdi i ethvert demokratisk samfund? Facebook har lige annonceret, at de har tilføjet 24 nye sprog til deres globale kunstigt intelligente sprogbehandlingsværktøj. Det udfører 6 millioner oversættelser hver dag under sloganet ”No language left behind” med forskellige formål – et af dem for eksempel for at hjælpe med at finde ”policy-violating content”.
Gys, tænker man, og så må man alligevel også erkende, at dette er nogens ide, eller i hvert fald nogens brug af ordet etik. Måske bare ikke din og min. Dette er netop kernen i den globale kamp om dataetik, som vi oplever i øjeblikket. Den tjener bestemte interesser og formål, den prioriterer risici, den fordeler ansvar og roller.
Dataetik handler om mennesker
Det er derfor i dag nødvendigt, at der er transparens omkring de værdier og interesser, der former vores dataetik. Dataetik er et værdivalg, og vi må bestemme os for, hvad det er dataetikken skal understøtte. Skal den understøtte en virksomheds profit eller en offentlig institutions digitaliserings- og effektiviseringsmål? Det skal den ikke. I sidste ende handler dataetik nemlig ikke om en virksomheds eller stats interesser. Det handler om mennesker.
I DataEthics.eu har vi, dvs. undertegnede sammen med Pernille Tranberg, Catrine Søndergaard Byrne og Birgitte Kofod, publiceret et sæt dataetiske principper. Vi har ikke opfundet noget nyt, men bygger videre på nogle af de demokratiske grundværdier, vi finder i fx det europæiske menneskerettigheds regelsæt, samt filosofi omkring menneskets særstatus i en teknologisk udvikling. Det er vores take på og interesse i dataetikken.
