Blog. Agurketidens sidste kramper blev heldigvis hurtigt kureret af ubådsmysteriet og rædselsvækkende nedskydning af tilfældige personer i en vis bydel af København. Og heldigvis rundede vi også den 14. august 2017, dagen hvor de sidste skolebørn i Danmark havde første skoledag i skoleåret 2017/2018. En stor del af P1’s morgensendeflade var allokeret hertil. Men i år havde fokus ændret sig en smule. Den interessante (agurketids) vinkel var overinformationen til forældre via Forældreintra, hvorved børn fratages deres naturlige udvikling til ansvarsfulde mennesker.
Det altoverskyggende problem er imidlertid ikke overinformationen. Problemet er Forældreintra i sig selv.
Modsat hvad mange tror, så drives Forældreintra af en selvstændig kommerciel virksomhed, kaldet It’s learning. Ligesom Meebook og seneste skud på stammen, Docento, bliver vi forældre uvidende tilskuere til masseindsamling af personlige oplysninger om vores børn – og os selv. Og vores pårørende, når man via Forældreintra beder sit barn fri for at deltage i Tante Gunilds 75 års fødselsdag, eller informerer klasselæreren om et lidt trist barn, fordi mormor har fået konstateret kræft. Osv.
Hvorfor er der eksempelvis Google Analytics på Forældreintra? Google Analytics er et kommercielt markedsføringsværktøj og har intet med et kommunikationsværktøj til brug for skole-hjem-samarbejdet at gøre.
Selv oplysninger om børn i vuggestuealderen behandles i dag via digitale apps, der drives af eksterne kommercielle virksomheder. Et eksempel er
Famly. På deres hjemmeside findes 3. parts cookies, reklame trackere, (Auto Pilot, Facebook Pixel og Twitter Advertising) og to webstedsanalyse-cookies (Google Analytics og LinkedIn Analytics). Kommercielle markedsføringsværktøjer, der høster data til brug for – ja, intet der synes at have med kommunikation mellem vuggestuen og deres forældre at gøre. Og ingen slår disse cookies fra. Vi, de uvidende, trykker straks lidt irriteret på ”Jeg accepterer”-knappen for at komme videre.
Famly oplyser, at de personlige oplysninger om helt små børn, som indsamles via appen, frit kan flyde mellem alle virksomheder inden for gruppen. Ud over landegrænser. Ud over Europas grænser. Lovligt, synes det dog at være. Famly forsikrer også om, at de kun bruger personlige oplysninger af grunde, som umiddelbart synes lovlige, dvs. som opfylder de nuværende persondataretlige regler. Men er det dataetisk korrekt? Hvad er det for kriterier, man som vuggestue, daginstituation, kommune mv., har lagt vægt på, når man har valgt Famly som leverandør?
Famly skal have den ros, at de ikke lægger skjul på, at de personlige oplysninger, som de behandler, udgør en del af deres forretningsaktiver, og de personlige oplysninger kan blive genstand for et salg.
Det kan meget vel være lovligt, det der sker. Men er det det, vi som samfund vil acceptere? At personlige oplysninger om vores allermindste, som udveksles som en del af et offentligt pasningstilbud, udgør et financielt aktiv, som kan sælges til højestbydende? Det er denne debat, der skal have fokus, både i og uden for agurketid. Debatten om dataetisk behandling af personlige oplysninger om vores børn.
