Blockchain var hot i Davos

Blog. World Economic Forum 2017 handlede om ansvarligt lederskab. Men den nye teknologi blockchain havde stor gennemslagskraft blandt den globale elite, der var samlet en lille uge i den schweiziske by Davos. DataEthics.eu var med. 

Don Tapscott forfatter til bogen Blockchain Revolution på Belvedere Hotel, Davos, WEF17

“Blockchain teknologien løser den stigende forskel mellem dem, der har og dem, der ikke har.” Sådan lød ordene fra Don Tapscott, forfatter til ‘Blockchain Revolution‘ (kan klart anbefales) og hovedtaler på en session om den nye teknologi på Hotel Belvedere. En anden bedst sælgende forfatter, Matthew Bishop fra The Economist tilsluttede sig koret af begejstrede: “Blockchain er ny chance for at skabe et ordentligt Internet.

Panelet, der også inkluderede Elena Kvochko, CIO, Barclays, kinesisk blockchain investor Wei Wang, Primavera De Fillippi, professor på Harvard og Richard Caetano, grundlægger af Stratum og andre alle var enige om, at vi har brug for en ny digital infrastruktur, hvor mennesker genvinder kontrollen over deres liv og hvor den såkaldte deleøkonomi bliver en ægte deleøkonomi.

“Jeg griner altid, når nogle kalder Uber for deleøkonomi. Uber har succes fordi de netop ikke deler,” sagde Don Tapscott og kommenterede på de store data virksomheder, som høster vores personlige data: “Jeg kalder dem data frakers (en person der lyver om alt for at undgå at man nogensinde finder sandheden). De har lavet virktuelle kopier af os alle og vi har brug for at få vores identiteter tilbage.”

Bank- og investeringsfolk var samlet i stor stil i Davos, og mange ser et håb med blockchain selv om netop blockchain teknologien kan eliminere behovet for mellemmænd som netop banker.

Elena Kvochko, sikkerhedschef i Barclays, forklarede, hvorfor blockchain var interessant for bankerne:  Det løser problemerne omkring indentiteter, da det er svært at snyde. Det løser et dokumentationsproblem, da man efterlader sine fingeraftryk. Og så kræver det store investeringer (som bankerne har).

Kort fortalt er blockchain en ny digital infrastruktur, som eliminerer behovet for mellemmænd (det være sig banker, Facebook, Ebay og alle andre der faciliterer økonomiske transaktioner). Det er som en magisk notesbog, hvor alt hvad man skriver bliver kopierer på alle de andre sider, som alle har adgang til. Vi er så at sige alle synkroniseret.

For eksempel kan man via blockchain lave smarte kontrakter og stole på dem, man handler med uden af kende dem, fordi de ikke kan fake deres identitet.

Rejsen til Davos er lang, men turen fra Zurich til Davos gennem bjergene i tog er smuk.

Et rigtig vigtig perspektiv på blockchain blev leveret af MIT-ekspertne Joi Ito  (video). Han har også store forventninger til blockchain men advarede også og sagde, at det bliver som med alt andet; der er gode sider og dårlige sider.
“Der er alt for stor interesse i blockchain lige nu. Folk invester i det som var teknologien meget længere fremme end den er. Blockchain er der hvor Internettet var i 1987, men investeringerne vælter ind, som var den der hvor nettet var i 1997.

AI, Robotics, Ethics & Privacy
Ny tech, især kunstig intelligens og robotter, var højt på WEB-dagsordenen. Både i Congress Center, hvor man kun kunne opholde sig hvis man havde en invitation (og hvor meget blev opdtage), men også på hoteller og andre steder i Davos.

På The Sanctuary (en kirke), forudså CEO i Hanson Robotics, David Hanson, at om  5-10 år har vi bevidste robotter:

“En bevidst maskine, der kan foretage dybt etiske valg. Hvis vi altså underviser dem godt nok. Vi skal lære dem at socialisere og tage menneskelige valg. Vi skal bygge etiske algoritmer. Vi skal træne robotterne til at komme godt ud af det med os.”

På en session i kongresscentret under titlen What if Privacy Becomes a Luxury Good (video) Michael F. Neidorff, formand for og CEO i Centene Corporation, argumenterede for, at sundhedsdata tilhører individet og skal beskyttes. Og Evelyn Rupert – professor på Goldsmiths, University of London – sagde, at vi ser et spirende privacy-bevidsthed, og at det kun er begyndelsen, vi ser.

I løbet af ugen blev ‘A human manifesto’ cirkuleret. Det kan indikere nogle af emnerne til næste års WEF 18, da mange delegerede igen og igen har nævnt, at vi skal sætte mennesket i centrum. Så Human IA bliver sikkert et tema næste år.

Comments are closed.

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.