Apps og tjenester målrettet børn bør være dataetiske

Offentliggjort først i Politiken 19.10.2016

Millioner af børn og unge har fået en ny dille; de danser og tumper rundt eller læbesynkroniserer kendte scener og sange, optager dem og uploader 15 sekunders videoer til det kinesisk-ejede site musical.ly.
Det er supersjovt og virker uskyldigt, men den måde, Musical.ly håndterer tjenesten på er ikke kun på grænsen af det ulovlige, det er også stærkt uetisk.
Børn og unge er en attraktiv målgruppe for digitale tjenester. De skaber tendenser og bruger penge. Med med det følger et problem for tjenesterne; de må ikke indsamle data om børn under 13 år og bruge dem til målrettet markedsføring – en af nutidens mest anvendte digitale forretningsmodeller, der går under navnet ‘gratis’ tjeneste. Det er derfor, at musical.ly, som Politiken omtalte i sidste uge, har så travlt med at understrege, at de kun henvender sig til unge over 13.
Der er dog temmeligt sikkert, at tjenesten ved, at mange af dens kunder netop er under den aldersgrænse. Et kig på dens Twitter-profil viser, at de retweeter brugere, der tydeligt er under 13 og en af deres top-brugere med ni mio følgere, er 13 år.

Børn er for manipulerbare
Den amerikanske COPPA lovgivning forbyder indsamling af data om og målrettet markedsføring mod børn under 13, fordi de er for manipulerbare og ikke forstår forskellen på reklame og information. I Danmark findes der et noget lignende forbud i markedsføringsreglerne, men med den nye europæiske dataforordning, der træder i kraft i 2018, bliver det cementeret, at tjenester ikke må indsamle og bruge børns data uden forældres klare samtykke, og her er aldersgrænsen 16 år (med mulighed for at den enkelte stat kan sætte det ned til 13).

Videoerne ligger der for altid
En anden uetisk side af musical.ly er, at en del børn uploader deres videoer i det offentligte rum uden at forstå, at det bliver der for altid, og at de risikerer at blive frygtelig kede af det, når de bliver større, fordi de nu synes det er tåbeligt. En del børn er i forvejen irriterede over alt, det deres forældre uploader om dem på Facebook. Ja, en 18-årig fra Østrig har sågar sagsøgt sine forældre for ikke at have respekteret hendes privatliv som barn.
Det er uvist, hvor mange børn bruger deres eget navn på tjenesterne (ifølge en 10-årig dansk bruger er det de fleste af hendes veninder). Mange voksne og børn har lært at bruge eget navn af Facebook (der har en såkaldt real-name-policy, fordi der er flere penge i ægte data), og desuden går mange børn rundt med en drøm om at blive verdenskendte, og så er det jo smart at være der i eget navn.

Hvad skal man gøre i forhold til en global tjeneste som musical.ly (og man kan med rette spørge det samme re YouTube) når det ikke nytter at forbyde brugen? Forældre kan beskytte deres børn, myndigheder bør håndhæve lovgivningen, og andre virksomheder kan med fordel arbejde med dataetiske forretningsmodeller.

Sådan beskytter forældre deres børn
Forældre kan sikre, at deres barn bruger et pseudonym. Det er ikke fuldkommen sikkerhed (intet er), men så kan de i det mindste undgå at blive associeret med det, når de bliver ældre og skal søge job og lign. Forklar dem, at de ikke skal uploade videoer, hvor de eller omgivelserne kan blive genkendt såsom adressen eller andre identificerbare børn. Det vil være ekstra godt, hvis de prøver at skjule deres ansigt eller gør det uigenkendeligt for ansigtsgenkendelses-software med hat og solbriller eller noget mere dækkende. Slå lokationen fra i appen eller på deres telefon, da appen også indsamler disse data. Selv om du sætter tjenesten på ‘private’ og det dermed kun er det voksende antal fans og followers, der kan se indholdet, er profilen stadig søgbar og tilgængelig, og alle kan se fans, followers, liks, profilfoto, brugernavn og bio. Køb en VPN-tjeneste og lad telefonen foregive at gå online fra et andet land.

Konkurrenter kan differentiere sig selv
Virksomheder, som har tjenester målrettet børn og unge, bør ikke gøre som musical.ly, der helt undgår at bede om alderen på deres brugere. Bed om alderen og få et forælder-samtykke, selv om det er besværligt. Gør ikke som Facebook, der tror på det, brugerne selv opgiver. Se på tyske VaiKai (intelligent legetøj), der arbejder med Privacy by Design eller LEGO, der er en rollemodel inden for det, man kan kalde dataetiske virksomheder, iden den aktivt forsøger at forhindre, at deres kunders data bliver misbrugt. LEGO har ingen tredjepart cookies eller sociale-logins (begge kan høste data) på deres website målrettet børn, de opfordrer børnene til at bruge et andet navn end deres eget, og bruger ikke Google Analytics men har eget webstatistik-system for at have kontrol over egne data.
Man kan sagtens udvikle gode tjenester til børn og unge, hvis man inddrager dataetikken og Privacy by Design-principper helt fra begyndelsen i produktudviklingen. Det kan godt være lidt mere krævende i begyndelsen, men på længere sigt gør det forretningsmodellen sund og bæredygtig, fordi det fastholder kundernes digitale tillid.

Comments are closed.

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.