I 2018 kan vi tage magten over vores data tilbage

Analyse. Den store udfordring i 2018 i forhold til data bliver at bevare tilliden til staten, til virksomhederne og til hinanden. I Europa træder nye banebrydende persondataregler i kraft, som sikrer individets ret til at kontrollere sit eget liv – modsat det big data diktatur, kineserne har gang i, og det big data monopol-samfund, som USA har opbygget. Med de nye EU-regler stiller EU sig i spidsen for et persondatamæssigt kursskifte i år.

Den tyske privatlivssikre browser Cliqz markedsfører sig med, at vores data er vores data

Fra den 25. maj kan enhver dansker kontakte sin bank, el-selskab, teleselskab og alle andre, der bruger ens data, og bede om at se, hvilke data, de har indsamlet og gemt om én. Vi kan kræve at få data slettet (bortset fra dem, loven kræver de bevarer) eller udleveret i et brugbart format og tage dem med over til konkurrenten. Det kan være en fordel, når vi vil forhandle gode priser, følge vores el-forbrug eller forbedre vores økonomi vha af databaserede værktøjer.

Denne ‘portabilitets-rettighed’ er en del af EUs nye persondataforordning (GDPR). GDPR stiller en række nye krav til stater og virksomheder og deres brug af persondata (data, der knytter sig til et enkelt individ). Fx skal de kunne dokumentere, hvilke data de indsamler og opbevarer, bruger, analyserer og sletter, og der kommer høje bøder til dem, der ikke efterlever lovgivningen.

Det kan godt være, at der går nogle år, før danskere for alvor benytter sig af de nye rettigheder, men med GDPR sætter den Europæiske Union individet i centrum. Den enkelte person har førertrøjen på, når det gælder egne data. EU fremmer dermed en udvikling, som er helt essentiel, hvis vi skal bevare den digitale tillid, den individuelle autonomi og selvbestemmelse og i sidste ende vores demokrati.

De datamæssige udfordringer gælder for både staten, virksomhederne og individer.

Statens data-snublerier

I de senere år har staten snublet i håndteringen af danskernes data. Det vil fortsætte i 2018. Både fordi vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og fordi vi i mindst et årti ikke har haft tilstrækkelig fokus på datasikkerheden. Allerede her i begyndelsen af året har Dagbladet Politiken trukket Undervisningsministeriet i ørene for at tvinge folkeskoleelever til at deltage i trivselsmålinger, hvor de afslører følsomme data såsom om de har ondt i maven, føler sig ensomme eller bliver drillet. Målingerne er ikke anonyme, og dataene har ingen udløsdato men bevares for altid til brug for forskning og statistik, og det har fået forældre til at melde ministeriet til politiet. Også gymnasieeleverne får spørgsmål, om de føler sig stressede og ensomme, og deres svar kobles op på deres CPR-numre og gemmes for altid. Begge eksempler skaber utryghed hos danskerne, som efterhånden er bevidste om, at data både kan bruges til mange gode formål, men så sandelig også kan misbruges og ramme os i nakken senere. Når det er sagt, så har Undervisningsministeriet sat dataetik på deres 2018-agenda.

Et lige så stort og vigtig område er vores sundhedsdata. Hvordan kan Danmark få mest mulig gavn af alle disse data og samtidig bevare sikkerheden og tillide. Vi hører alt for ofte om data på ukrypterede cd’er eller kommuner som Kalundborg, der lækker følsomme data pga dårlig datahåndtering.

I fjor kom det frem, at Horsens Kommune arbejder på et projekt, Tværspor, hvor de ved hjælp af maskinlæring vil kunne forudsige, om det enkelte menneske udvikler en sygdom. På en Etisk Råds konference i efteråret blev nogle etiske dilemmaer diskuteret, men emnet vil kun få større fokus i år, fordi det sjældent skelnes mellem det at bruge data til at forudsige mønstre og så til individuelle forudsigelser. Der er stor forskel. En ting er at politiet kan bruge en ny dataplatform til at forudsige, hvor der på lørdag vil være mest kriminalitet og dermed sende flere patruljevogne derhen. En anden ting er at bruge big data analyse til at forudsige risikoen for, at en borger bliver kriminel, før han har begået noget som helst kriminelt – eller få en sygdom eller ende på kontanthjælp, som de også taler om at bruge data til i Horsens.

Private virksomheders datamisbrug

Mens den danske stat oftest kritiseres for ikke at kunne håndtere data sikkert nok, så er der tale om beskyldninger om datamisbrug hos visse big tech virksomheder.
“Jeg talte med min kæreste om, hvorvidt vi skulle købe en båd. Jeg talte kun med ham om det og ingen andre, skrev intet om det, eller slog noget op. Dagen efter fik jeg annoncer for både i mit feed.”
Denne danske kvinde, som er redaktionen bekendt, er én blandt et stigende antal Facebook-brugere, der er overbevidste om de mange historier, der huserer om, at Facebook lytter med, hvis du fx har givet Facebook Messenger adgang til din mikrofon på din smartphone. Facebook selv nægter, men 2018 vil utvivlsomt fyge med gamle og nye beskyldninger mod det store ‘sociale’ medie, som ofte har undertrykt sandheden.

Facebook vil ifølge the Guardian med garanti træde i spinaten i år. På grund af fake news og politisk manipulation i deres annoncesystem er giganten nødt til at samarbejde med stater og respektere lovgivningen, men det vil aldrig være nok – og samtidig er der massive krav om stigende indtjening til den børsnoterede virksomhed.

Med GDPR risikerer big tech kæmpe bøder fra EU, hvis de overtræder lovgivningen. Og det ser også du til, at der bliver bedre og mere ensartet håndhævelse af datalovgivningen. Mens nogle EU-lande har kæmpet imod big techs datamisbrug, har det danske datatilsyn været underdrejet af ressourcemangel. Fra maj er der ingen kære big mother. En overnational enhed i Bruxelles vil sikre, at alle lande håndhæver dataloven – også selv om big tech virksomhederne vil finde kreative metoder til at overholde loven til deres egen fordel. Men de er oppe imod store kræfter, for tre af EUs store områder tæt sammen: datalov, forbrugerlov og konkurrencelov. Og Margrethe Vester, EUs konkurrencekommissær, er ansigtet udadtil. Hun proklamerede for nylig, at IT-giganter skal have større respekt for vores privatliv. Som The Economist forudser, så står vi foran et ‘techlash,’ og den største trussel mod big tech er netop konkurrencelovgivningen.

Black Mirror’s afsnit 2, sæson 4, tager forældreovervågning ud i det ekstreme

Indidvider overvåger hinanden

Tilliden indvider imellem er også en udfordring. Det vælter frem med gadgets, hvor forældre kan overvåge deres børn (se worst case scenarie i Black Mirrors, sæson 2, afsnit 2). Det være sig via telefonens ‘find my phone’ tjeneste eller GPS ure til børn. Det kan være kærester eller ægtefæller, der overvåger hinanden via GPS, og det vil kun tage mere fart i 2018, for når man kan overvåge andre, så er der altid nogle, der gør det, fx mener 1 ud af 3 forældre, at det er i orden at overvåge deres børn via GPS.

Danskernes mistillid vil vokse i en datatidsalder, hvor de etiske og juridiske grænser ikke er sat endnu. Det er helt fundamentalt for et menneske at have kontrol over sit eget liv. Men vi bliver mere og mere magtesløse; vi oplever massive prisforskelle, hvis vi ikke blokerer for cookies og manipulerer med vores lokation; vi er med god grund usikre over nyheder via sociale medier, er det mon fake news?; og vi forarges over, at selv velgørende patientforeninger deler vores data med alle mulige andre via cookies. Derfor vil brugen af digitale selvforsvarsværktøjer blive ved med at vokse i år. Vi ser et stigende brug af adblockers, der forhindrer datadeling via cookies, og jo yngre des flere bruger det. Også brug af VPN, der krypterer datatrafikken ind til vores gadgets og giver os mulighed for at manipulere med vores lokation stiger, og vi bliver stadig mere bevidste om værdien af vores data.

Nye teknologier, nye udfordringer

Med Internet of Things (IoT), kunstig intelligens (AI) og ‘smart cities’ bliver udfordringerne kun større.
Et godt eksempel er Aristotle, en AI-baseret gadget, der kan trøste ens baby, så man ikke behøver rejse sig om natten. Den blev stoppet før lancering pga forbrugerkritik – både for hvad det gør ved mennesker og for datahøsten helt fra baby-stadie. Røsterne imod unødvendige, ‘spionerende’ (dataopsamlende) genstande vil kun stige. Brugen af virtuelle assistenter som Googles Home og Amazons Echo/Alexa vil blive mere udbredte i 2018, men forbrugere vil også blive chokerede over, hvor mange data, de indsamler og ved om dem for at kunne ‘hjælpe’ dem til ‘smartere’ beslutninger.

Androiden Sophia

I fjor blev Sophia ‘født’, en AI-baseret robot (android). Den viser med tydelighed, at vi måske kun om få år nemt kan forveksle androider med rigtige mennesker. Japanerne designer AI-baserede robotter, som ligner rigtige mennesker, men er det etisk okay? De etiske debatter i kølvandet på ny teknologi bliver mangearmede. Der vil også blive stillet flere og flere spørgsmål til Facebooks nyhedsalgoritme, Googles søgealgoritme, bankers algoritmer, der beregninger kreditværdighed og lignende dataanalyse-baserede tjenester. I takt med at vi forstår, at data er statens og virksomhedernes nye guld, vil individer stille krav om indsigt – og en del af fortjenesten.

Det bliver Europa, der skal redde vores privatliv – altså retten til at vi hver især kan kontrollere egne data, dvs ens digitale identitet. USA står i spidsen for hvad man kunne kalde et big data monopol-samfund. Kina står med deres sociale kreditsystem i spidsen for, hvad man kan kalde et big data diktatur. Tilbage står et Europa, et stadigt velhavende og attraktivt marked, med GDPR og individet i centrum.

Jeg ved godt, hvem jeg håber vinder.

 

Artiklen blev første gang offentliggjort på Kommunikationsforum

Comments are closed.

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.