DIGITALT SELVFORSVAR

Dette er en guide til de bedste værktøjer til at tage kontrol over egne data. Brugervenlighed er et væsentligt kriterium, da det er den, som får mange til at droppe sikre tjenester. Så en kombi af sikkerhed/privacy og brugervenlighed er det bedste.

SØGNING

Alt, hvad du søger på, når du bruger værktøjer som Google og Bing trackes og gemmes om dig til senere brug. Ofte søger vi på emner, som simpelthen ikke rager andre. Private søgemaskiner:
Startpage (hollandsk)
Qwant (fransk/tysk)
Findx (dansk)
Hulbee (schweizisk)
Duckduckgo (amerikansk)

Browseren Firefox har også en række udvidelser, som kan bruges, hvis man vil søge på Google: Blur og Adnauseam, som drukner dine søgninger i en hel masse spøgelsessøgninger. Browseren Cliqz.com (tysk) er også god med egen søgemaskine. Hvis du bruger Google til søgning, så log i det mindste ud af Gmail først (så er trackingen ikke nødvendigvis koblet direkte op på dit navn).

BLOKERINGSVÆRKTØJER

Du kan forhindre andre i at følge dig fra webside til webside og indsamle viden om, hvad du interesserer dig for og evt har af problemer ved at installere nogle værktøjer – plug-ins eller udvidelser – i din browser. De kan give dig problemer med visse tjenester som fx din bank eller nyhedssider, men så må du have en ren browser til det. Det er godt at bruge flere browsere, da det spreder dine spor. Blokeringsværktøjerne blokerer typisk ikke for førsteparts- cookies, der husker passwords eller indhold i indkøbskurven, og de deler ikke data om dig med andre. De blokerer for tredjepart-cookies eller marketing- cookies, der deler dine data med alt og alle. Her er nogle gode værktøjer:

  • Disconnect er rigtig god til din computer. Med den ser du stadig reklamerne (og støtter dermed fx nyhedssider, der lever af det) men den blokerer for marketing-cookies.
  • Better fra Ind.ie. Det er heller ikke en adblocker men er lige som Disconnect en cookieblocker, der blokerer fra de snagende cookies og for malware.
  • uBlock Origin er en god cookie-blocker til Chrome.
  • Ghostery.com er både en browser til computer og mobil og en plug-in til computer, som du kan bruge både på din computer og dine mobile enheder. Den er blevet købt af den tyske browser, Cliqz.com, som kan anbefales, da den beskytter dine data som standardindstilling – altså pr default.
  • Appen adblockfast er den bedste til dine mobile enheder. Den blokerer både for reklamer og marketing-cookies. Slås til og fra med et enkelt touch på skærmen.
SIKRE CHAT OG 'SKYPE' APPS

Facebook Messenger, WhatsApp og ligende er ikke sikre. Facebook Messenger anklages for at lytte med på det, der sker i rummet omkring dig, fordi du sandsynligvis har givet appen adgang til din mikrofon. Det gør den for at vide så meget som muligt om dig for at sælge adgang til dig overfor annoncører. Du kan finde rigtig gode alternativer, når det
gælder chat- og kommunikations-apps. De bedste er;

Wire.com (tysk/schweizisk) som er finansieret af bl.a. Janus Friis, der med-grundlagde Skype og ligger i Berlin med verdens skrappeste datalovgivning.
Signal (US) er også fremragende – omend ikke så brugervenlig og lækker som Wire.
Jitsi Meet (støttet af australske Atlassian) er baseret på open source og er også et godt bud, når du skal mødes med flere på en gang i en video-konference.

VPN

Med en VPN-tjeneste har du først og fremmest sikkerhed: Den krypterer trafikken mellem din gadget og det gratis og åbne wifi, der ofte er på hoteller og cafeer, og ingen kan dermed med lethed hacke din gadget. Samtidig kan du med en VPN-tjeneste kontrollere din lokation. Det er både en fordel i forhold til din privacy; lokationsdata fortæller rigtig meget om dig, men også en fordel, hvis du vil opnå bedre priser eller fx se DR, når du er i udlandet.

Med Opera-browseren kan du begynde at lege med VPN. Den norske browser giver dig gratis adgang til at hoppe på servere i fem forskellige lande. Download browseren på opera.com og sæt indstillingerne til at aktivere VPN, så kan du lade som om du er i Tyskland, hvor priserne generelt er lavere, når du fx vil købe noget i et helt tredje land.

Når du søger efter og køber en VPN-tjeneste, så vælg en, der har hovedsæde i Europa (med bedre privacy-lovgivning end Kina og USA) og efter hvilke lande, de har servere i. Rejser du meget i Italien og vil se DR, så skal tjenesten have en server i Danmark. Der er masser af VPN-tjenester at vælge imelle – her blot nogle bud;

SIKKER CLOUD 

Brug sikre cloud-tjenester fremfor fx Dropbox. Her nogle af dem:
Seafile (tysk)
Nextcloud (open source, oprindeligt tysk – gratis, ubegrænset, minder om Dropbox)
Cozy (fransk)
Icloud fra Apple (amerikansk)

SELV-TRACKING

De fleste fitness trackere har ikke en god datapolitik og er ikke sikre, men disse to stoler jeg på:
TomTom (hollandsk)
Apple Smartwatch (Ja, Apple kritiseres for ikke at betale skat i EU, men de er gode på privacy)

De største apps, der lader dig tracke din fertilitet, er amerikanske og reguleret efter forbrugerlovgivningen dvs ikke så stramt som sundhedsdata i hænderne på læger og forsikringsselskaber. Derfor anbefaler jeg denne;
Clue (tysk)

SOCIALE MEDIER

De kendte sociale medier er offentlige platforme. Dvs alt hvad du laver der, kan nogen få adgang til. Nogle påstår, at du kan være privat derinde ved at sætte ‘privatlivsindstillinger' eller at billeder forsvinder. Det betyder, at du måske kan kontrollere dit sociale liv – altså hvem der kan se dine opdateringer. Men hvis en af dine venner deler en opdatering, tager et screendump eller tagger dig på sin offentlige væg, så er din kontrol pist væk. Derfor; tænk altid før du poster; ville jeg sige det i TV-Avisen eller udover hele Rådhuspladsen? Så er du godt hjulpet på vej. De færreste forstår ‘privatlivs-instillingerne’ på fx Facebook, Instagram eller Musically. Prøv for eksempel selv at tjekke på Stalkscan.com hvor meget du kan se om folk, du ikke er venner med på Facebook. Eller hvis du bruger Chrome som browser, når du er på Facebook, så tjek DataSelfie.it, der viser dine Facebook-spor.

Som minimum bør du slå den funktion til på Facebook, der gør, at du skal godkende, hvis nogen tagger dig, før det ryger ud på din væg samt sikre, at det kun er dig, der kan se din vennekreds (da den er offentlig som udgangspunkt og siger mere om dig, end du tror).

Desuden kan du overveje at operere med flere identiteter på sociale medier. Du behøver ikke bruge dit eget navn. Gem dit rigtige navn til du er klar til dit første job og kan begynde at opbygge en professionel identitet. Læs mere om det under ‘FakeNameGenerator’ og ‘Professionel identitet’.

Grunden til, at du skal være påpasselig med at dele oplysninger, er, at sociale medier bruges af data-købmænd (data brokers) og andre til at høste data, kategorisere mennesker og sælge data videre i form af fx lister over dem, der har været ramt af kræft eller fædre til børn, der er døde i bilulykker.

Overvej ikke at dele:
Dit cpr-nummer. Ikke engang din fødselsdato. Bruges af identitets-tyve verden over.
Helbredsoplysninger (heller ikke, at du, din bror eller din ven er blevet helbredt for kræft).
Rejseplaner før og under rejsen. Hvis du vil dele feriefotos, så gør det efter ferien. De smarte tyve er derude, og det samme er forsikringsselskaberne, så skriv ikke på din hoveddør, at du ikke er hjemme.
Løbe- og cykelruter (så man kan se hvor du bor).
Billeder af børn (de skal selv have lov til at kontrollere deres data, når de bliver store nok) - herunder dine mindre søskende.
Negative tanker om andre – herunder også din (tidligere) arbejsgiver. Brok, sladder, mobning om andre er noget, de færreste arbejdsgivere ønsker.
Nøgenbilleder, drukbilleder eller andre kompromitterende billeder af dig selv og andre (det skader dit omdømme). Du kan få en dom for at dele nøgenbilleder af andre uden deres samtykke – og en høj bøde.
Religiøse, politiske og seksuelle holdninger (husk det når du går ind i debatte med politikere på Facebook).
Risikoadfærd, der kan skade dit omdømme i forhold til bl.a. banker og forsikringsselskaber.
Din lokation. Hvor du er. Også på Snapchat, hvor du i dag kan se, hvor alle dine venner er, hvis de har sagt ja til at dele deres lokation med Snapchat.

Alternative sociale medier
Prøv at få dine venner med over på sociale medier, som giver dig kontrol over dine data;
Diaspora
Mastodon
Minds
Ello

FAKENAMEGENERATOR

Hvis du ønsker at bruge Facebook, Instagram, Snap- Chat, Musically etc til alle mulige opdateringer, der ikke har noget med dit arbejde eller din faglighed at gøre, så overvej at brug et andet navn end dit eget og hold dit rigtige navn 'rent', indtil du skal opbygge en professionel identitet. Brug kun Facebook i eget navn, hvis det er til dit professionelle virke. Brug dog aldrig Facebook til det, du opfatter som privat og som du ikke vil have ud til alle – heller ikke i et andet navn, for der skal mere til at skjule sig effektivt. Men med et andet navn, er det sværere for arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, eks-kærester,
identitetstyve og andre at finde dig. Brug også et alias, når du downloader rapporter, apps, spil osv., hvor de beder om dit navn, adresse, email o.lign. medmindre du har fuld tillid til servicen, eller skal betale med kreditkort og derfor skal bruge dit eget navn (der findes faktisk ‘kreditkort’ uden ens navn på, såkaldte gift cards, som bl.a. MasterCard udsteder). Brug kun dit eget navn på services, du har tillid til, og når du optræder seriøst og professionelt. Du kan finde aliaser på fakenamegenerator. com.
Husk ikke at stjæle andre navne eller lade som om, du er en anden (det er de kriminelle, der gør
det). Dem, du chatter med i et andet navn, skal vide, hvem du er. Det handler ikke om at snyde andre mennesker men om at forvirre algoritmerne/maskinerne. Når du bruger et alias, skal du huske at tilknytte en alias-email til det. Det kan du bare bruge nogle af de gratis emailtjenester til, fx Gmail og Hotmail.

BESKYT DIN EMAIL

Der er masser af gratis email-services, du kan bruge som brug-og-smid-væk emails i forbindelse med dine aliaser, mens du bør bruge en betalings-email – enten via din families teleselskab eller fx en betalingsservice som;
Protonmail (schweizisk)
Mailbox (tysk)
Startmail (hollandsk)
Countermail (svensk)

De går alle op i at beskytte dine data og tracker dig ikke på samme måde, som de fleste gratis emailservices gør.

BRUG FLERE BROWSERE

Når du er på din computer, så brug én browser kun til din bank, og evt én kun til din Facebook (medmindre du installerer et blokeringsværktøj) og en tredje (fx Firefox) til at surfe rundt med. På Firefox kan du så installere blokeringsværktøjer som
beskrevet ovenfor, så de forskellige websites ikke kan dele viden om din færden. Hvis du bruger Facebook på en separat browser eller med blokeringsværktøj, kan Facebook ikke følge dig rundt og se, hvad du fx læser på nyhedshjemmesider eller køber i online butikker. Det er noget helt andet på de sikre browsere som;
TOR browseren er privat, men kan godt være lidt langsom. Bedst til computer. Ikke særlig god på mobile enheder (hvor den hedder Onion).
Cliqz (tysk), som ikke blokerer for tracking men som anonymiserer alle data, der
opsamles af trackere, sikrer, at du er anonym, når du bruger den. Den har egen søgemaskine men leder over til Google Search i svar, den ikke selv har.
Brave (amerikansk) blokerer automatisk for tracking og er hurtig.

APPS

Vær varsom når du downloader apps til din smartphone (og undgå så vidt muligt Facebook apps), hvad enten det er spil, quizzer, karriere-apps eller programmer. Tjek først hvilke data, de vil have af dig. Og spørg dig selv, om tjenesten er dine data værd.

Det ér svært at vurdere prisen på dine data, men nogle apps beder om adgang til din kalender, dine kontakter, din indbakke og din mikrofon, uden at det er nødvendigt. Måske er der et alternativ, der ikke beder om så meget? En vækkeur-app behøver vel ikke kende din lokation? Det gør din løbe-app, så det måske er ok, så længe du stoler på virksomheden, der står bag appen.

Du bør gennemgå dine indstillinger på din smartphone (på iphone; 'anonymitet'). Hvilke apps har adgang til hvilke data. Ofte har mange apps fx adgang til din mikrofon og din lokation og kan dermed optage det, du taler med andre om, eller følge din fysiske færden. Måske skulle du slå apps' adgang til mikrofon, lokation, fotos, kamera mv fra, når du ikke bruger dem? Du bør slå lokalitetstjenester fra dit kamera, for på den måde forsvinder de 'meta-data' - tid og sted - som ligger gemt i alle billeder som udgangspunkt. På en iphone kan du også overveje at slukke 'hyppige lokaliteter', som du finder under 'systemtjenester' under 'lokalitetstjenester'.

Et godt værktøj til at styre, hvem der forsøger og du vil give adgang til dit webcam og mikrofon på din Mac er Oversight.

SLET DINE SPOR

Det er aldrig for sent at gå i gang med at få kontrol over sine data og slette de spor, du ikke er glad for. Noget er måske videredelt, og det kan du ikke få kontrol over, men meget ofte kan du få slettet det,
du vil af med. Første trin er at spørge sig selv, hvem har oprindeligt postet det? En ven, dig selv på en andens site eller en helt tredje. Du går så til originalkilden og beder om at få det fjernet. Hvis det fx er noget, du har skrevet på Instagram, så fjern det selv. Hvis du er tagget, bed vedkommende om at untagge dig, og hvis du har deltaget hidsigt i en debat på et nyhedssite, som ofte kommer højt op i søgeresultaterne, kan du bede dem om at fjerne dit navn eller i det mindste pseudonymisere det – altså bruge et andet navn end dit eget (men det rigtige så er redaktionen bekendt). Dermed forsvinder det efter kort tid, når man søger på dit navn, for Googles og andre søgemaskiners algoritmer bliver overskrevet igen
og igen. Hvis du ikke kan overtale dem (brug argumenter som Det øderlægger mit omdømme eller Jeg har ret til selv at kontrollere mine data eller Jeg går til Datatilsynet). Datatilsynet skriver faktisk, at de bør pseudonomisere dig. Det samme kan du gøre over for venner, som har delt billeder o.lign af dig uden dit samtykke (accept). Det er ulovligt, hvis der fx er delt nøgenbilleder af dig uden dit samtykke.

På norske slettmeg.no eller amerikanske justdelete.me kan du få hjælp til at slette dig selv på forskellige hjemmesider. På deseat.me kan du få hjælp til at finde alle de tjenester, du har siget op med vha af Google og så slette dem.
Hos Google kan du få slettet søgeresultater på dit navn hvis det er løgn eller uddateret. Find linket ved at søge på 'Delete me Google'. Det er en ret, vi kun har i Europa.

Dit mobiltelefonnummer er offentligt pr default – så du skal selv sige det til dit teleselskab, hvis du ønsker hemmeligt nummer.

Hvis du ønsker hemmelig adresse, så gør du det på cpr.dk, hvor der er forskellige former for beskyttelse
– herunder den såkaldte robinsonlisten.dk som sikrer, at ingen må ringe til dig for at sælge diget eller andet.

HVEM KAN JEG STOLE PÅ?

For at finde ud af, hvem du kan stole på, så tjek følgende:
Hvad lever virksomheden af? Andres dataeller sælger den – for penge – et produkt eller en ydelse, som ikke er baseret på dine data? Med andre ord: Tager virksomheden ikke penge for sit produkt, er det ikke gratis, somde lover, for du er produktet – du betaler med dine eller dine venners data (såsom lokation, kontakter, beskeder mv).
Hvor har virksomheden hovedsæde? Hvis den bor i Europa, skal den efterleve en strengere lovgivning end i USA og Kina. Især Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Norge er gode til at håndhæve privacy-lovgivningen, så oftest er produkter derfra til at stole på.
Kan du tydeligt se, hvem der står bag sitet, og hvordan man kan komme i kontakt med dem?
Kan brugerne af sitet interagere med dem, der står bag sitet og med hinanden, og hvad siger de om produktet?
Har virksomheden en privatlivspolitik, en datapolitik eller nogle handelsbetingelser, der er til at forstå for helt almindelige mennesker, så har den sandsynligvis tænkt godt og grundigt over, hvordan den passer på dine data?
Videresælger eller -deler virksomheden data til tredjepart, og hvem er det? Husk 'gratis' betyder betaling med data – ofte også til virksomhedens tredjeparter.
Er virksomheden ærlig omkring de data, den samler og henter? Sammenlign det, de siger, de samler ind, med de data, som du kan regne ud, at de har brug for for at give dig den service, du efterspørger.
Hvordan optræder virksomheden på forskellige tjenester, der rangerer dem på privacy, fx Ranking Digital Rights, TOSDR, TermsOfConditions, Electronic Frontier Foundation og TrusPilot. Og hvad kommer der frem om den, hvis du søger på dens navn og så persondata/privacy?
• Husk; mange virksomheder markedsfører sig som om, de er på din side. Vi gør det og det for din skyld eller for at skabe en bedre verden, siger de. Vær varsom overfor den slags markedsføring.

EKSTRA

Sluk wifi og bluetooth og slå din mikrofon og lokation fra så ofte som muligt. Giv kun de apps, du har tillid til, adgang til din mikrofon (mange apps ‘lytter med’ for at indsamle viden om dig) og lokation (som kan sige lige så meget om dig som dine fingeraftryk). Sæt tape over dit webcam, da din gadget kan blive hacket, og andre kan kigge på dig fra den anden side af dit webcam.
Brug ikke det samme kodeord på alle dine tjenester. Det er bedre at have forskellige kodeord på en lille seddel i din pung. Der skal altid være store og små bogstaver samt tal i dine kodeord. Download evt. en password manager (som du kan have som app på både computer og mobil), hvor du kun skal huske ét svært kodeord, og så ligger resten bag lås og slå. Vælg 1password (canadisk) eller Keepass (fransk - open source, som er godt, fordi så kan andre se, hvordan det er udviklet).
• Vælg så vidt muligt hjemmesider, der begynder med HTTPS - s’et er et tegn på, at siden krypteret og dermed beskytter dine oplysninger.
Brug tofaktor-identifikation hos de tjenester, du bruger, som tilbyder det, eller gør det selv med; FreeOPT eller Yubikee.

PROFESSIONEL IDENTITET

Det er vigtigt, at du er synlig digitalt. Sociale medier er gode til at dele din professionelle identitet med, dvs dit job og jobrelaterede ting, eller hvis du har en faglighed (er du fx supergod til at programmere spil?), en sportsgren etc, som du kan vise frem. Når du skal til at søge dit første job overvej derfor følgende; Opret dig med dit rigtige navn på LinkedIn, about.me og Twitter.com. Sørg for et godt foto, et kort og klart resumé/bio (det er det, de fleste orker at læse) og en klart kontakt-mulighed til dig – gerne en email, som de fleste chefer bruger. Du kan også lave et CV på VisualCV, som er ret lækkert.
Lav din egen hjemmeside og find nogle faste tagord, som du bruger igen og igen, når du skriver blogs og indhold på dit site (så bliver du lettere fundet i søgninger). Det handler om at producere søgbart indhold.
Hvis du liker meget på Facebook eller tweeter meget på Twitter, så prøv at logge ind med en af de to på applymagicsauce.com Her kan du få en analyse af din psykologiske profil og få en ide om, hvad andre også kan finde ud af om dig. Hjemmesiden er udviklet af forskere for Cambridge Universitet og bliver brugt af arbejdsgivere og politikere til at målrette budskaber til dig. Man kan også analysere tekster på sitet.

Husk at det er meget nemt for andre at tolke ting om dig, som du er uenig i, og har du ikke nogenlunde kontrol over dine digitale fodspor, kan det nemmere ske. Hvis du ikke kom til den og den jobsamtale eller fik det og det studenterjob, så får du sjældent at vide, hvis det skyldes dine digitale fodspor. Så få styr på dem. Tænk bare selv, hvad du gør, når du skal undersøge noget nyt eller et menneske, du vil vide mere om.

Læs evt mere om professionel identitet på License2share.

Du er velkommen til at bruge indholdet i en artikel, blog el. lign, så længe du refererer til Dataethics.eu og Lærerstandens Brandforsikring, der har sponsoreret trykning af hæfte.

HVAD ER PRIVACY - OG HVORFOR

Hvad kan arbejdsgivere se om dig, når de søger på dit navn? Eller kærester, forældre, uddannelses-institutioner og andre? Det at have nogenlunde kontrol over egne data er definitionen på privacy:
Retten til selv at bestemme, hvem der ved hvad om dig hvornår
Der er mange gode grunde til at have kontrol over sine data og sin privacy. Den vigtigste er dit ‘digitale CV’ – altså det man finder om dig, når man søger på dit navn. En anden god grund er at slippe for målrettede reklamer og ikke mindst priser. Og en trejde er at undgå kun at få serveret indhold, som er målrettet dig og dine digitale fodspor, så du ender i din egen lille filter-boble uden at blive udfordret med ny og overraskende viden.

1. udgave 2017
Copyright © 2017 Pernille Tranberg
Forfatter: Pernille Tranberg
Grafisk opsætning: Spintype.com
Redaktion: Pernille Tranberg
Cover: Paws Fabrik

Password Reset
Please enter your e-mail address. You will receive a new password via e-mail.